Vi har samlet 1 polaroid solbriller fra 1 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 1 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Når danskere søger efter polaroid solbriller, mener de to forskellige ting — og det er værd at vide, før du køber. Polaroid er for det første et konkret brillemærke, som gennem mange år har været kendt netop for polariserende filtre. For det andet bruges "polaroid" i daglig tale som en generel betegnelse for polariserede solbriller, uanset hvem der har lavet dem.
Begge dele er legitime søgninger, men de fører forskellige steder hen. Leder du efter mærket, skal du kigge efter modelnavnet. Leder du efter teknologien, er det ordet polariseret, du skal have fat i — og den findes hos snart sagt alle brilleproducenter. Denne guide handler primært om teknologien, for det er den, der afgør, om brillerne løser dit problem.
Almindeligt sollys svinger i alle retninger. Når lyset rammer en vandret flade — en sø, en våd asfaltvej, en sneflade, en billakering — bliver det reflekterede lys overvejende vandret orienteret. Det er dét, vi oplever som blænding: et skarpt, hvidligt slør, der lægger sig hen over det, vi prøver at se.
Et polariserende filter er sat sammen, så det kun slipper lys igennem i én retning og blokerer det vandrette. Resultatet er, at blændingen forsvinder, mens resten af billedet består. Det er ikke bare et mørkere glas — det er en selektiv fjernelse af netop den type lys, der generer. Derfor opleves polaroide solbriller ofte som om kontrasten og farverne pludselig træder tydeligere frem, især udendørs ved vand.
Det er den vigtigste misforståelse på området, og den er værd at være helt skarp på: polarisering handler om komfort og blænding. UV-beskyttelse handler om at skærme øjnene mod ultraviolet stråling. De to ting er teknisk uafhængige af hinanden.
Et par solbriller kan altså være polariserede uden at have ordentlig UV-beskyttelse — og mørke glas uden UV-filter er faktisk værre end ingen solbriller, fordi mørket får pupillen til at udvide sig og dermed lukker mere stråling ind. Kig derfor efter både CE-mærkning og en tydelig angivelse af UV-beskyttelse, typisk skrevet som UV400. Køb ikke solbriller, hvor den oplysning mangler helt, uanset hvor godt de ser ud.
Solbriller inddeles i filterkategorier fra 0 til 4, som beskriver, hvor meget synligt lys glasset lukker igennem. Kategorien står som regel på indersiden af stangen eller på mærkaten.
Bemærk, at kategorien intet siger om polarisering. En kategori 3-solbrille kan sagtens være upolariseret, og en polariseret brille kan være kategori 2. De to angivelser skal læses hver for sig.
Der er situationer, hvor polariserede glas ikke bare er behageligere, men decideret ændrer, hvad du kan se.
Ved vand er effekten mest dramatisk. Uden polarisering ser du en spejlende overflade; med polarisering kan du se ned gennem vandet. Det er derfor lystfiskere næsten uden undtagelse bruger polaroide solbriller — de kan se fisk, bund og struktur, som ellers er skjult bag refleksionerne.
I bilen fjerner polarisering det slør, der lægger sig på våd asfalt i lavtstående sol, og dæmper genskin fra kølerhjelmen og fra bilen foran. På sne og på cyklen hjælper polarisering mod den flade, hvide blænding og gør det lettere at læse underlaget. Til hverdag i byen mærker man det især i sol lavt på himlen om foråret og efteråret, hvor lyset rammer ruder og vejbaner i den værste vinkel.
Polarisering har en bagside, og den overses ofte. Skærme på telefoner, navigationsanlæg, bilens instrumentbord, betalingsautomater og hæveautomater bruger selv polariseret lys. Ser du på dem gennem polariserede glas, kan billedet blive mørkt, forsvinde helt eller vise mærkelige regnbuemønstre, afhængigt af vinklen. Det kan være alt fra irriterende til upraktisk.
Af samme grund fravælger piloter typisk polariserede solbriller, fordi cockpittets displays skal være læsbare hele tiden. Nogle bilister foretrækker også upolariserede glas om vinteren, fordi refleksionen fra en isglat vejbane netop er et signal, man gerne vil kunne se. Endelig kan polarisering fremhæve spændingsmønstre i hærdet glas, hvilket kan give et gitteragtigt mønster i forruden på nogle biler.
Der findes billige solbriller, der markedsføres som polaroide uden at være det. Heldigvis kan du kontrollere det selv på under et minut.
Den nemmeste metode er en skærm: hold solbrillerne foran en tændt telefon- eller computerskærm, og drej dem langsomt en kvart omgang. Er de polariserede, bliver skærmen tydeligt mørkere eller helt sort i én af vinklerne. Sker der ingenting, er der intet polariserende filter. Har du to par polariserede briller, kan du holde dem oven på hinanden og dreje det ene 90 grader — så bliver overlapningen sort.
Materialet afgør vægt, optisk skarphed og hvor godt brillerne tåler at blive tabt.
Polykarbonat er let og meget slagfast og derfor det oplagte valg til sport, cykling, børn og alt, hvad der bliver behandlet hårdt. Til gengæld ridser det lettere, medmindre der er en hærdende belægning på.
CR-39 og lignende plastglas giver bedre optik end polykarbonat og er stadig lette, men de tåler mindre slag. Det er et fornuftigt kompromis til almindelig brug.
Mineralglas giver den bedste optiske skarphed og ridser mindst, men det vejer mere og kan i værste fald knuses. Det vælges typisk af folk, der prioriterer synsindtrykket højest og ikke dyrker kontaktsport med brillerne på.
Kig også efter, hvordan det polariserende filter sidder. Er det lamineret ind mellem lag i glasset, holder det, så længe brillen lever. Er det blot lagt på overfladen som en film, kan det med tiden krakelere eller skalle af.
Farven på glasset er ikke kun kosmetik. Grå glas gengiver farverne mest neutralt og er det sikre valg til generel brug og bilkørsel. Brune og ravfarvede glas øger den oplevede kontrast og er populære til fiskeri, golf og gråvejr, men de forskyder farverne en smule. Grønne glas lægger sig et sted midtimellem.
En spejlbelægning oven på det polariserede glas kaster ekstra lys tilbage og sænker mængden, der når øjet — relevant på vand og sne. Den ridser til gengæld synligt, og ridserne ses tydeligt på et spejl. Gradueret tonede glas, der er mørkest foroven, findes også, men de kombineres sjældnere med polarisering.
Selv de bedste glas hjælper ikke, hvis der kommer lys ind fra siden. Store glas og let buede stel dækker mere og lukker mindre sidelys ind — derfor er wraparound-modeller udbredte til sport og til vand.
Stelmaterialer spænder fra acetat, der er solidt og kan justeres med varme, over metal, der er tyndt og elegant, til TR90 og lignende, der er fjedrende og næsten uopslidelige. Til aktiv brug tæller gummierede næsestykker og stangender, fordi de holder fast, når du sveder. Prøv altid, om brillen sidder fast, når du bøjer hovedet forover — det er den bedste enkle pasformstest.
Har du briller til daglig, findes der tre veje: solbriller med slebet styrke, clip-on-forsatser med polariserede glas eller fotokromatiske glas, der selv mørkner i sollys. Bemærk, at fotokromatiske glas og polarisering er to forskellige ting — der findes glas med begge dele, men det er ikke standard.
Vær også opmærksom på, at fotokromatiske glas reagerer på UV-lys, og at bilens forrude filtrerer meget UV fra. Derfor mørkner de ofte kun begrænset bag rattet, hvor polarisering til gengæld virker uændret. Skal du have styrke i solbrillerne, hører den beslutning hjemme hos en optiker, der kan måle og tilpasse korrekt.
Det hyppigste fejlkøb er at gå efter udseende og glemme mærkaten. Uden dokumenteret UV-beskyttelse er mørke glas et dårligt køb, uanset hvor polariserede de påstås at være.
Det næsthyppigste er billige briller, hvor det polariserende filter er sat skævt i de to glas. Når filtrenes akser ikke flugter, kan hjernen ikke få de to billeder til at passe sammen, og resultatet er trætte øjne eller hovedpine efter en times brug. Det er svært at se i butikken, men det er en reel grund til ikke at købe den billigste vare fra en ukendt sælger.
Endelig er kopivarer af kendte mærker udbredte. De har typisk hverken det filter eller den UV-beskyttelse, mærkaten lover. Køb hos etablerede forhandlere, og vær skeptisk, hvis prisen ligger langt under det, mærket ellers koster.
I den billige ende får du polykarbonatglas med et påført filter, enkle stel og begrænset optisk præcision. De virker, og de er velegnede som par nummer to i bilen eller i tasken, hvor det ikke er en katastrofe, hvis de forsvinder.
Mellemklassen giver lamineret polarisering, ordentlig hærdning mod ridser, bedre hængsler og pasform, der holder over tid — det er her, de fleste får mest ud af pengene. I den dyre ende betaler du for optisk gennemarbejdede glas med minimal forvrængning ude i kanterne, holdbare belægninger, udskiftelige glas og stel, der kan repareres frem for at kasseres. Om det er pengene værd, afhænger af, hvor mange timer om året du har brillerne på.
Solbriller går sjældent i stykker — de bliver ridsede. Og næsten alle ridser opstår ved tør aftørring, hvor sandkorn og støv trækkes hen over glasset. Skyl derfor altid med lunkent vand først, brug eventuelt en dråbe mild sæbe, og tør efter med en ren mikrofiberklud. Aldrig T-shirten, aldrig køkkenrulle.
Undgå sprit og vinduesrens på belagte glas, og lad ikke brillerne ligge i en bil i sommervarme — varmen kan slå belægninger og laminering fra hinanden. Med den behandling holder et ordentligt par polaroide solbriller i mange år.
I daglig tale ja. Teknisk set er Polaroid et mærke, mens polariseret beskriver filteret. Alle Polaroid-solbriller med polariserede glas er polariserede, men langtfra alle polariserede solbriller er af mærket Polaroid.
Ja, og mange foretrækker det, fordi blændingen fra våd vej dæmpes. Vær blot opmærksom på, at bilens skærme kan blive svære at aflæse, og at filterkategori 4 ikke er egnet til kørsel.
Nej, ikke i sig selv. Beskyttelsen kommer fra UV-filteret, som er en separat egenskab. Polariseringen gør synet behageligere, ikke sikrere.
Ja, og her er slagfast polykarbonat og dokumenteret UV-beskyttelse vigtigere end mærket. Er du i tvivl om barnets syn eller øjne, så tal med en optiker eller læge.